Landbrugets klimaværktøj
Formålet med projektet er at styrke den enkelte landbrugsbedrifts viden om produktionens klimamæssige konsekvenser samt at give den enkelte bedrift mulighed for at vurdere, hvilke tiltag der bør iværksættes for at reducere klimabelastningen. Målet er at udvikle et brugervenligt klimaværktøj, der kan opgøre et klimaregnskab på bedriftsniveau, og danne grundlag for udarbejdelse af en klimahandlingsplan, der bidrager til iværksættelse af bedriftsspecifikke tiltag. Projektet gennemføres som et partnerskab mellem SEGES og Økologisk Landsforening og opfylder de væsentlige funktioner og leverancer jf. ministeriernes oplæg.
Der udvikles et fælles handlingsorienteret og brugervenligt klimaværktøj for såvel konventionelle som økologiske bedrifter inden for driftsgrenene kvæg, svin, fjerkræ, planteproduktion og betydende afgrøder inden for grøntsagsproduktion. Klimaværktøjets tekniske arkitektur understøtter bl.a. automatiseret udveksling af data fra eksisterende databaser og it-værktøjer, samt genbrug af tekniske komponenter og viden fra tidligere projekter. Det faglige grundlag for klimaværktøjet bygger på en række delelementer, hvoraf nogle er definerede, andre skal fastlægges i nærværende projekt. For hver driftsgren beregnes klimaaftrykket på bedriftsniveau i form af dels territoriale emissioner fra bedriften, dels livscyklusanalyser.
Der udvikles et rådgivningskoncept, der sikrer bred implementering af klimaværktøjet. Rådgivningskonceptet består af en bedriftsspecifik klimahandlingsplan kombineret med en omkostningseffektiv handlingsmenu med virkemidler (klimakatalog). Klimahandlingsplanen baseres så vidt muligt på bedriftsspecifikke data ved beregning af hhv. bedriftens aktuelle udledning og udledningen efter indførelse af udvalgte virkemidler.
Landmænd og rådgivere inddrages løbende i udvikling og test af klimaværktøjet og rådgivningskonceptet, hvilket understøtter en bred implementering af værktøjet, der muliggør benchmarking af bedriften.
Landbrugets handlingsorienterede klimaværktøj og muligheden for benchmarking vil skabe øget motivation for at reducere klimaaftrykket på den enkelte bedrift. Samtidig skabes øget transparens omkring drivhusgasemissioner både for landbruget og forbrugerne, hvilket kan bidrage til at styrke den internationale konkurrenceevne. Klimaoptimering vil i mange tilfælde også bidrage til økonomisk optimering.